Bydelsnet Fiberbredbånd
Bydelsnet er en uafhængig leverandør af netværk og bredbånd til boligforeninger og har mere end 20 år på bagen. Vi etablerede vores første bolignetværk i år 2000 med en fælles ADSL. Siden da har vi udviklet vores løsning i takt med, at nye teknologier er kommet til. I dag leverer vi udelukkende internet ud til boligforeninger over optiske fiberforbindelser. Lokalnettene i de enkelte foreninger er også baseret på fiber i de fleste tilfælde. Der bruges i visse tilfælde almindelige cat. 6 datakabler, ligesom eksisteende netværk baseret på cat. 5 eller cat. 6 sagtens kan modtage internet fra Bydelsnet.
Vi skiftede navn til Novomatrix oktober, 2005. I 2017 blev det til Novomatrix Bydelsnet og fra 2022 har vi heddet Bydelsnet.
Over årerne er det gået slag i slag. Vores knudepunkt er sluttet direkte til fiberringene i et af de mest moderne og sikre datacentre i Danmark. Vores support håndterer effektivt henvendelser fra de mange beboere, der er tilsluttet vores fiberløsning.
Vi ønsker at tilbyde vores kunder den mest optimale løsning, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten eller servicen. Priserne på fiberforbindelser er i dag så lave, at selv mindre boligforeninger kan være med. Vi har en god dialog både med bestyrelser og beboere. Vi er stolte af at kunne sige, at vi endnu aldrig har mistet en kunde – så et eller andet må vi gøre rigtigt 🙂